Om skolen

Kasperskolen front

Profil

Kasperskolen er et helhedstilbud for elever med autismespektrumforstyrrelser/ADHD. Det er også et behandlingstilbud for elever med socio-emotionelle vanskeligheder.

Et helhedstilbud er et integreret undervisnings- og fritidstilbud. Det vil sige, at eleverne både kan gå i skole og i fx klub på Kasperskolen.

Skolens kerneopgave
Kasperskolens kerneopgave er at give elever med særlige udfordringer et trygt og omsorgsfuldt børneliv med størst mulighed for faglig, social og personlig udvikling.

Vores fire principper
Læringsmiljøet på Kasperskolens helhedstilbud bygger på fire principper:

●    Vi ønsker at skabe sammenhæng og helhed i elevernes hverdag, så de får optimale muligheder for at udvikle deres sociale adfærd, deres færdigheder og deres kundskaber.    
●    Vi ønsker at arbejde sammen med forældrene i et ligeværdigt samarbejde, så vi kan udveksle viden og erfaringer om eleverne og deres muligheder for at udvikle sig.
●    Vi samarbejder med andre faggrupper og institutioner for at sikre kontinuitet mellem pædagogisk metode og praksis både i skole og fritid.
●    Vi drager omsorg for hver enkelt elev og medarbejder.

Derfor hedder vi Kasperskolen
Skolen er opkaldt efter Kasper Elsvor. Kasper Elsvor har selv Aspergers syndrom, og skrev i 1996 bogen ”En helt anden verden – En beretning af en ung mand med Aspergers syndrom”. 

Hvis du vil vide mere om Kasperskolen, er du altid velkommen til at kontakte os. 

Hvad er et helhedstilbud?

Et helhedstilbud er et integreret undervisnings- og fritidstilbud. 

Her kan du læse mere om, hvad formålet er med et helhedstilbud, hvilke krav der er til det, og hvad der kendetegner det. 

Formålet med et helhedstilbud er at:

  • Sikre, at skole- og fritidstilbud udformes og tilrettelægges ud fra en fælles (forældre, lærere og pædagoger) opfattelse af, hvad der bedst tjener det pågældende barns behov og forudsætninger.
  • Sikre, at der er helhed og sammenhæng i hverdagen og medvirke til at udvikle en fælles kultur for skole- og fritidstilbud.
  • Sikre, at samarbejdet mellem skole- og fritidstilbud medvirker til, at de forskellige personalegrupper får et indgående kendskab til hinandens arbejdsområder. Det sker med henblik på etablering af bl.a. en koordineret rådgivning og vejledning af forældre.
  • Lærere og socialpædagoger i fællesskab - for hvert barn – udvikler en individuel handleplan med henblik på det daglige tilbud. I planen skal det tydeliggøres, hvordan man vil arbejde med at udvikle en helhedsorienteret indsats, der gør hverdagens overgange overskuelige.
  • Der laves fælles planer for samarbejde med forældrene.
  • Der laves fælles planer for kompetenceudvikling for lærere og socialpædagoger.

Grundlæggende forudsætninger for et helhedstilbud:

  • Skole- og fritidsdel er finansieret af bopælskommunen.
  • Tilbuddet retter sig mod alle børn på skolen.
  • Lærere og socialpædagoger har ansvaret for hver sin del af det samlede tilbud. 
  • Der er en fælles overordnet ledelse af tilbuddene. 
  • Helhedstilbud skal indrettes med udgangspunkt i børnenes og forældrenes behov. Behovene kan være forskellige alt efter børnenes alder og graden af deres funktionsnedsættelse.

Helhedspædagogik er karakteriseret ved:

  • Alle helhedspædagogiske tiltag bygger på vurderinger foretaget af et tværfagligt team.
  • Helhedspædagogik er en tværfaglig disciplin, hvor hver enkelt faggruppe har fat i sin egen monofaglige flig.
  • Helhedspædagogikken er en fælles referenceramme, men de enkelte tiltag er af monofaglig karakter.
  • Helhedspædagogikken giver faggrupperne et fælles fagligt sprog og et fælles udgangspunkt.

 Særlige tilbud for de ældste elever
Helhedstilbuddet Kasperskolen har en række særlige tilbud til de ældste elever fra 8.-10. klasse.

  • De har en klubaften om onsdagen fra 13.45 – 21.00.
  • De har mulighed for at gå hjem kl. 14.00 om fredagen efter aftale med forældrene.

Politikker

Kasperskolen har en mobbepolitik og en strategi for, hvordan vi håndterer mobning.

Hvornår mobbes der?
Der mobbes, når en elev udsættes for gentagen negativ eller ondsindet adfærd fra et eller flere individer og
har vanskeligt ved at forsvare sig imod dette.

F.eks: -fysisk (skub, slag, spark) -verbalt (trusler, hån) -nonverbalt (grimasser, gestus, isolation), og via
beskeder på sociale medier og sms’er. (diverse onlinespil)

Drilleri er få, og uplanlagte gerninger.

Hvis drillerier bliver af en karakter hvor det virker planlagt og er gentager vurderes det til at være grovere
drillerier.

Hvis drillerierne udvikler sig til at blive udført med ond hensigt, og af flere kan det definere som værende
mobning. Det samme gør sig gældende ved når et individ med overlæg over flere episoder bliver holdt uden
for sociale sammenhænge. Mobning er også overlagte trusler og tvang.

Definition af mobning
Mobning er et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra fællesskabet. For eksempel
en bestemt elev i klassen.

Mobning kan ske ved, at en bestemt person udpeges som mærkelig og dermed ikke som en del af gruppen.
På den måde skader man denne person, man forfølger ham/hende og stopper ikke med at drille, slå, råbe,
skrive dårlige ting eller grine, selv om den anden siger stop.

Når man mobber, bruger man sin magt i gruppen på en meget negativ måde: Man gør sig til herre og
dommer over en anden person, som man forsøger at skade.

Det er mobning, når andre ikke respekterer en bestemt person og dennes grænser for, hvad der er
acceptabelt.

Det er mobning, når man ser ned på en anden person og bevidst nedgør den anden, for eksempel ved:
● At latterliggøre, blandt andet at bruge nedladende øgenavne
● At udstille en anden negativt, for eksempel at tale eller skrive grimme og lede ting om den anden
● At sprede skadelige rygter
● Flere gange at udelukke den anden fra at være med til aktiviteter
● Bevidst at ignorere den anden person, for eksempel ved ikke at tale til ham/hende eller vende sig
bort
● At true den anden og få ham/hende til at føle sig utilpas og bange
● At tage eller ødelægge den andens ting
● At slå eller få den anden til at gøre ting, som han/hun ikke vil osv.

Stå sammen mod mobning - sig nej til mobning!

Den forebyggende indsats

Skoleniveau
En forebyggende indsats kan bestå i at arbejde med skolekulturen gennem:
● Fælles debat om hvad et godt undervisningsmiljø er, og hvad mobning er
● Fælles holdninger til at møde konflikter åbent og løse konflikter konstruktivt
● Fælles holdninger til at fokusere på elevernes ressourcer frem for mangler

Klasseniveau
På klasseniveau kan en forebyggende indsats fokusere på:
● Hvilken klasse vil vi gerne være, hvordan skal det være at komme i klassen hver dag?
● Hvilke spilleregler har vi for samvær og omgangstone?
● Hvordan sikrer vi, at alle er en del af et fællesskab?
● Hvordan kan vi bedst hjælpe hinanden – drage omsorg for hinanden?
● Hvordan siger vi til og fra, og hvordan modtager vi et afslag?
● Hvordan løser vi konflikter konstruktivt?
● Hvordan har vi fokus på hinandens ressourcer frem for svagheder?
● Hvilke gensidige forventninger er der mellem elever og lærere?
● Hvad gør vi, hvis nogen mobber?
● Skal mobning på skemaet (trivsel)

Hvad gør hjemmet ved mistanke om mobning
1.  Tal med barnet – du bør:
Være lyttende
Høre hvad barnet har at sige og undlad at drage forhastede konklusioner
Være undersøgende
Spørge ind til situationen for at få mere at vide fra flere vinkler - brug god tid Støttend
Se problemet fra barnets side

2.  Berolig barnet og anerkend problemet.
Vis at du er glad for, at barnet kom til dig, at du tror på barnet, og at det ikke er barnets skyld.
Forvis dig om, at barnet ikke tror på de ting, det bliver mobbet med.
Vis barnet, at du er der til at hjælpe, og at du forstår.

3.  Få overblik over situationen.
Hvad er der sket, hvordan, hvor ofte, hvem, hvad føler barnet etc.
Tal med barnet, lyt til barnet, tal med andre relevante personer for at danne et overblik over situationen.

4.  Inddrag barnet i løsningen Lad barnet komme med løsningsforslag.
Barnet er den, der har den største viden om situationen og personerne, der er inddraget.

5.  Hjælp dit barn med at komme videre Hjælp dit barn med at udtrykke sine følelser - også dets vrede.
Hjælp barnet med så vidt muligt selv at løse problemet - det vil være en sejr på sigt og styrke barnet. MEN
kun hvis det er en sandsynlig løsning. Ellers skal der gribes ind fra de voksnes side. Du kan også styrke dit
barn ved at give dets selvtillid et løft på forskellig vis - via fritidsinteresser for eksempel. Her vil dit barn så
indgå i nye netværk, hvor ingen kender noget til mobningen. Det kan være meget befriende for barnet.

6. Tal evt. med mobbernes forældre.
Afhængig af situationen kan du vurdere at tage en snak med mobberens forældre. Undgå at være
anklagende, men præsenterer problemstillingen sagligt og roligt og læg op til, at du søger efter en løsning -
ikke gengæld.
Kender du ikke mobbernes forældre, eller er jeres relation ikke så udviklet, kan denne kontakt ske via skolen.

7. Kontakt skolen. Tal f.eks. med teamet, eller afdelingens leder

Hvad gør skolen ved mistanke om mobning.
Ved mistanke om mobning kontaktes teamet eller afdelingens leder). Teamet vurderer problemets omfang.
Det vurderes, om der er tale om drilleri eller mobning.
Hvis der er tale om drilleri, afholdes et klassemøde, hvor klassereglerne præciseres eller revideres. Teamet
melder tilbage til de implicerede parter. Er der tale om mobning, orienteres: Forældrene Eleverne, samt den
pædagogiske afdelingsleder.

1. Orienterings- og undersøgelsesfase:
De første dage: Individuelle samtaler med børnene ud fra samtaleskema. Den, der bestemmer mindst, har
klasselæreren samtale med først.
Sted: Et mindre rum, hvor der ikke er andre tilstede.

2. Omvæltningsfase
Efterfølgende dage: Individuel samtale med den mobbede, mobberen/mobberne, medløbere.
Samtalerne foregår i umiddelbar forlængelse af hinanden, så mobber og medløbere ikke har haft mulighed
for at tale sammen.
Herefter klassemøde over emnet:

3. Opfølgningsfase
I den kommende periode: Korte elevsamtaler hver dag i de små klasser.
I de større klasser: Klassemøde to gange om ugen, senere kun fast klassemøde èn gang om ugen.
Der holdes jævnlig kontakt med de implicerede parter.

Den voksne som rollemodel
Det er vigtigt at vise, hvilke værdier og holdninger vi selv har, hvad enten vi er lærere, pædagoger eller forældre. Det er vigtigt, at vi tydeligt og klart tager afstand fra mobning, forfølgelse og intolerance - og
efterlever det i praksis.

Feriekalender

Feriekalender 2019 / 2020

Ferieåbent på Kasperskolen
Kasperskolen arrangerer ferieaktiviteter for eleverne i ferieperioderne:

  • Ugen før skolestart
  • Efterårsferien: Mandag, tirsdag og onsdag
  • Vinterferien: Mandag, tirsdag og onsdag
  • 1. uge af sommerferien: Koloni for eleverne på Kasperskolen

Årshjul - vores traditioner

På Kasperskolen har vi en del traditioner, som afvikles hen over året:
  
Lejrskole
Grupperne på Kasperskolen tager på lejrskole hvert år. For de yngste elever kan det være kortere ture med en til to overnatninger.

Motionsdag
Fredag før efterårsferien er det skolernes motionsdag. Vi arrangerer f. eks. motionsløb og mountainbike tur i skoven.
 
Julemarked   
Vi inviterer familier og pårørende til julemarked med teater, dans om juletræet, godter, boder og andre julerier.

Fastelavn
Fastelavn bliver afholdt mandag efter fastelavns søndag. Så er der tøndeslagning og fastelavnsboller m. kakao, og de elever, der har lyst, kan klæde sig ud.
  
Dimissionsdag
Sidste torsdag før sommerferien mødes de ældste grupper i kantinen. Vi siger farvel til de elever der forlader Kasperskolen, og der bliver uddelt eksamens- og afgangsbeviser.
Forældre til afgangseleverne er velkomne til at deltage.
 
Sidste skoledag for afgangselever
Inden sommerferien tager afgangseleverne afsked med Kasperskolen. Det foregår med bl.a. fodboldkamp mod lærere og pædagoger.
  
Sidste skoledag for øvrige elever
Der holdes afslutning i klasserne med morgenbord eller anden hygge.
 
Sommerkoloni
For alle elever er der hvert år sommerkoloni i den første uge af sommerferien. Vi lejer f.eks. hytter i et feriecenter, hvor der er mulighed for forskelige aktiviteter.