Hjem

Om skolen

Kasperskolen front

Profil

Kasperskolen er et helhedstilbud for elever med autismespektrumforstyrrelser/ADHD. Det er også et behandlingstilbud for elever med socio-emotionelle vanskeligheder.

Et helhedstilbud er et integreret undervisnings- og fritidstilbud. Det vil sige, at eleverne både kan gå i skole og i fx klub på Kasperskolen.

Skolens kerneopgave
Kasperskolens kerneopgave er at give elever med særlige udfordringer et trygt og omsorgsfuldt børneliv med størst mulighed for faglig, social og personlig udvikling.

Vores fire principper
Læringsmiljøet på Kasperskolens helhedstilbud bygger på fire principper:

●    Vi ønsker at skabe sammenhæng og helhed i elevernes hverdag, så de får optimale muligheder for at udvikle deres sociale adfærd, deres færdigheder og deres kundskaber.    
●    Vi ønsker at arbejde sammen med forældrene i et ligeværdigt samarbejde, så vi kan udveksle viden og erfaringer om eleverne og deres muligheder for at udvikle sig.
●    Vi samarbejder med andre faggrupper og institutioner for at sikre kontinuitet mellem pædagogisk metode og praksis både i skole og fritid.
●    Vi drager omsorg for hver enkelt elev og medarbejder.

Derfor hedder vi Kasperskolen
Skolen er opkaldt efter Kasper Elsvor. Kasper Elsvor har selv Aspergers syndrom, og skrev i 1996 bogen ”En helt anden verden – En beretning af en ung mand med Aspergers syndrom”. 

Hvis du vil vide mere om Kasperskolen, er du altid velkommen til at kontakte os. 

Hvad er et helhedstilbud?

Et helhedstilbud er et integreret undervisnings- og fritidstilbud. 

Her kan du læse mere om, hvad formålet er med et helhedstilbud, hvilke krav der er til det, og hvad der kendetegner det. 

Formålet med et helhedstilbud er at:

  • Sikre, at skole- og fritidstilbud udformes og tilrettelægges ud fra en fælles (forældre, lærere og pædagoger) opfattelse af, hvad der bedst tjener det pågældende barns behov og forudsætninger.
  • Sikre, at der er helhed og sammenhæng i hverdagen og medvirke til at udvikle en fælles kultur for skole- og fritidstilbud.
  • Sikre, at samarbejdet mellem skole- og fritidstilbud medvirker til, at de forskellige personalegrupper får et indgående kendskab til hinandens arbejdsområder. Det sker med henblik på etablering af bl.a. en koordineret rådgivning og vejledning af forældre.
  • Lærere og socialpædagoger i fællesskab - for hvert barn – udvikler en individuel handleplan med henblik på det daglige tilbud. I planen skal det tydeliggøres, hvordan man vil arbejde med at udvikle en helhedsorienteret indsats, der gør hverdagens overgange overskuelige.
  • Der laves fælles planer for samarbejde med forældrene.
  • Der laves fælles planer for kompetenceudvikling for lærere og socialpædagoger.

Grundlæggende forudsætninger for et helhedstilbud:

  • Skole- og fritidsdel er finansieret af bopælskommunen.
  • Tilbuddet retter sig mod alle børn på skolen.
  • Lærere og socialpædagoger har ansvaret for hver sin del af det samlede tilbud. 
  • Der er en fælles overordnet ledelse af tilbuddene. 
  • Helhedstilbud skal indrettes med udgangspunkt i børnenes og forældrenes behov. Behovene kan være forskellige alt efter børnenes alder og graden af deres funktionsnedsættelse.

Helhedspædagogik er karakteriseret ved:

  • Alle helhedspædagogiske tiltag bygger på vurderinger foretaget af et tværfagligt team.
  • Helhedspædagogik er en tværfaglig disciplin, hvor hver enkelt faggruppe har fat i sin egen monofaglige flig.
  • Helhedspædagogikken er en fælles referenceramme, men de enkelte tiltag er af monofaglig karakter.
  • Helhedspædagogikken giver faggrupperne et fælles fagligt sprog og et fælles udgangspunkt.

 Særlige tilbud for de ældste elever
Helhedstilbuddet Kasperskolen har en række særlige tilbud til de ældste elever fra 8.-10. klasse.

  • De har en klubaften om onsdagen fra 13.45 – 21.00.
  • De har mulighed for at gå hjem kl. 14.00 om fredagen efter aftale med forældrene.

Pædagogik

Her kan du se det pædagogiske materiale vi har udarbejdet, og som vi fremadrettet vil redigere.

Kasperskolens Specialpæd Grundlag 060220

Socialpædagogisk læreplan

Ugesamtaler 060220

 

 

Feriekalender

Ferieplaner - Ballerup kommune

Ferieåbent på Kasperskolen
Kasperskolen arrangerer ferieaktiviteter for eleverne i ferieperioderne:

  • Ugen før skolestart
  • Efterårsferien: Mandag, tirsdag og onsdag
  • Vinterferien: Mandag, tirsdag og onsdag
  • 1. uge af sommerferien: Koloni for eleverne på Kasperskolen

Ferie- og fraværsregler

Folketinget har skærpet lovgivningen om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen.

De nye regler gælder fra den 1. januar 2020.

I Ballerup Kommune er vi først og fremmest optaget af, at eleverne møder i skole. Vi vil fortsat gøre hvad vi kan, for at eleverne har så lavt et fravær som muligt. De ændrede regler betyder dog, at vi ændrer vores praksis i nogle tilfælde, da forhøjet fravær nu har økonomiske konsekvenser. 

Definition på fravær
Der skelnes mellem to typer af fravær: lovligt og ulovligt fravær 

Lovligt fravær:

  • sygdom
  • funktionsnedsættelse
  • udredning
  • lægebesøg

Bemærk, at skolelederen i særlige tilfælde kan bede om en lægeerklæring som dokumentation for fraværet. Erklæringen betaler kommunen for.

Ulovligt fravær:

  • Fravær uden begrundelse
  • Fravær uden besked fra eller aftale med hjemmet 
  • Fravær uden tilladelse – ved ekstraordinær frihed 

Som hovedregel skal skolen orienteres om alle typer af fravær, og ekstraordinær ferie kræver skolens tilladelse.  

Ansøgning om ekstraordinær ferie
Som noget nyt regnes ferie eller fridage uden for skolernes ferie også som ulovligt fravær, hvis skolen ikke har givet tilladelse til det. 

Det betyder, at forældre skal søge om tilladelse til, at eleven må holde ferie uden for skolernes ferier. 

Regler for ansøgningen:

  • Der skal søges om fri, hvis der er tale om mere end to sammenhængende fridage.
  • Forældrene skal udfylde en ansøgningsblanket
  • Ansøgningen skal afleveres til den pædagogiske leder på skolen. 
  • Ansøgningsfristen er senest 14 dage før ferien.

Den pædagogiske leder foretager en konkret vurdering af den enkelte ansøgning. Elevens faglige, sociale og trivselsmæssige situation indgår i vurderingen.

Konsekvenser ved ulovligt fravær
De nye regler betyder også, at det har konsekvenser, hvis eleven har for højt ulovligt fravær i skolen. Fraværet bliver opgjort pr. kvartal. 

10 procent fravær pr kvartal
Fraværet gøres op en gang i kvartalet.

Hvis eleven har et ulovligt fravær på 10% i løbet af et kvartal, så bliver forældrene indkaldt til en samtale på skolen.

Formålet med samtalen er at udarbejde en handleplan i samarbejde med forældrene, så fraværet falder. 

Over 15 procent fravær pr kvartal
Hvis eleven har et ulovligt fravær på over 15% i løbet af et kvartal, så har skolelederen pligt til at lave en underretning til Børne- og Ungerådgivningen i Ballerup Kommune. 

Konsekvensen af underretningen er, at familien mister udbetalingen af børne- og ungeydelsen for et kvartal. 

Bemærk, at der er forskel på, hvor mange skoledage der er i et kvartal:

Eksempel 1 - Så mange skoledage svarer 15 procent fravær til i 1. kvartal 2020: 
Antal skoledage 1. kvartal 2020 fra januar til marts: 59 dage. 
Der er her taget højde for, at skolestart efter juleferien er den 2. januar, og at skolen har en uges vinterferie.

15% af 59 skoledage: 8,85 skoledage.

Eleven har et ulovligt fravær på 15% efter 9 fraværsdage i dette kvartal.

Eksempel 2 – Så mange skoledage svarer 15% fravær til i 2. kvartal 2020: 
Antal skoledage 2. kvartal 2020 fra april til juni: 52 dage
Der er her taget højde for påskeferie i uge 15, St. Bededag, Kr. Himmelfartsdag, Pinse og Grundlovsdag.

15 pct. af 52 skoledage: 7,8 skoledage

Eleven har et ulovligt fravær på 15% efter 8 fraværsdage i dette kvartal.

Mere information
Du kan læse mere om de nye fraværsregler her:

Rules for absence and holidays in other languages

Rules for absence and holidays in other languages:

Arabic
قواعد الغياب والإجازات

English
Rules for absence and holidays

Pashto
قواعد الغياب والإجازات

Turkish
Devamsızlık ve tatil ile ilgili kurallar

Urdo
غیر حاضری اور تعطیلات کے قواعد

Årshjul - vores traditioner

På Kasperskolen har vi en del traditioner, som afvikles hen over året:
  
Lejrskole
Grupperne på Kasperskolen tager på lejrskole hvert år. For de yngste elever kan det være kortere ture med en til to overnatninger.

Motionsdag
Fredag før efterårsferien er det skolernes motionsdag. Vi arrangerer f. eks. motionsløb og mountainbike tur i skoven.
 
Julemarked   
Vi inviterer familier og pårørende til julemarked med teater, dans om juletræet, godter, boder og andre julerier.

Fastelavn
Fastelavn bliver afholdt mandag efter fastelavns søndag. Så er der tøndeslagning og fastelavnsboller m. kakao, og de elever, der har lyst, kan klæde sig ud.
  
Dimissionsdag
Sidste torsdag før sommerferien mødes de ældste grupper i kantinen. Vi siger farvel til de elever der forlader Kasperskolen, og der bliver uddelt eksamens- og afgangsbeviser.
Forældre til afgangseleverne er velkomne til at deltage.
 
Sidste skoledag for afgangselever
Inden sommerferien tager afgangseleverne afsked med Kasperskolen. Det foregår med bl.a. fodboldkamp mod lærere og pædagoger.
  
Sidste skoledag for øvrige elever
Der holdes afslutning i klasserne med morgenbord eller anden hygge.
 
Sommerkoloni
For alle elever er der hvert år sommerkoloni i den første uge af sommerferien. Vi lejer f.eks. hytter i et feriecenter, hvor der er mulighed for forskelige aktiviteter.

Politikker

Kasperskolen har en mobbepolitik og en strategi for, hvordan vi håndterer mobning.

Hvornår mobbes der?
Der mobbes, når en elev udsættes for gentagen negativ eller ondsindet adfærd fra et eller flere individer og
har vanskeligt ved at forsvare sig imod dette.

F.eks: -fysisk (skub, slag, spark) -verbalt (trusler, hån) -nonverbalt (grimasser, gestus, isolation), og via
beskeder på sociale medier og sms’er. (diverse onlinespil)

Drilleri er få, og uplanlagte gerninger.

Hvis drillerier bliver af en karakter hvor det virker planlagt og er gentager vurderes det til at være grovere
drillerier.

Hvis drillerierne udvikler sig til at blive udført med ond hensigt, og af flere kan det definere som værende
mobning. Det samme gør sig gældende ved når et individ med overlæg over flere episoder bliver holdt uden
for sociale sammenhænge. Mobning er også overlagte trusler og tvang.

Definition af mobning
Mobning er et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra fællesskabet. For eksempel
en bestemt elev i klassen.

Mobning kan ske ved, at en bestemt person udpeges som mærkelig og dermed ikke som en del af gruppen.
På den måde skader man denne person, man forfølger ham/hende og stopper ikke med at drille, slå, råbe,
skrive dårlige ting eller grine, selv om den anden siger stop.

Når man mobber, bruger man sin magt i gruppen på en meget negativ måde: Man gør sig til herre og
dommer over en anden person, som man forsøger at skade.

Det er mobning, når andre ikke respekterer en bestemt person og dennes grænser for, hvad der er
acceptabelt.

Det er mobning, når man ser ned på en anden person og bevidst nedgør den anden, for eksempel ved:
● At latterliggøre, blandt andet at bruge nedladende øgenavne
● At udstille en anden negativt, for eksempel at tale eller skrive grimme og lede ting om den anden
● At sprede skadelige rygter
● Flere gange at udelukke den anden fra at være med til aktiviteter
● Bevidst at ignorere den anden person, for eksempel ved ikke at tale til ham/hende eller vende sig
bort
● At true den anden og få ham/hende til at føle sig utilpas og bange
● At tage eller ødelægge den andens ting
● At slå eller få den anden til at gøre ting, som han/hun ikke vil osv.

Stå sammen mod mobning - sig nej til mobning!

Den forebyggende indsats

Skoleniveau
En forebyggende indsats kan bestå i at arbejde med skolekulturen gennem:
● Fælles debat om hvad et godt undervisningsmiljø er, og hvad mobning er
● Fælles holdninger til at møde konflikter åbent og løse konflikter konstruktivt
● Fælles holdninger til at fokusere på elevernes ressourcer frem for mangler

Klasseniveau
På klasseniveau kan en forebyggende indsats fokusere på:
● Hvilken klasse vil vi gerne være, hvordan skal det være at komme i klassen hver dag?
● Hvilke spilleregler har vi for samvær og omgangstone?
● Hvordan sikrer vi, at alle er en del af et fællesskab?
● Hvordan kan vi bedst hjælpe hinanden – drage omsorg for hinanden?
● Hvordan siger vi til og fra, og hvordan modtager vi et afslag?
● Hvordan løser vi konflikter konstruktivt?
● Hvordan har vi fokus på hinandens ressourcer frem for svagheder?
● Hvilke gensidige forventninger er der mellem elever og lærere?
● Hvad gør vi, hvis nogen mobber?
● Skal mobning på skemaet (trivsel)

Hvad gør hjemmet ved mistanke om mobning
1.  Tal med barnet – du bør:
Være lyttende
Høre hvad barnet har at sige og undlad at drage forhastede konklusioner
Være undersøgende
Spørge ind til situationen for at få mere at vide fra flere vinkler - brug god tid Støttend
Se problemet fra barnets side

2.  Berolig barnet og anerkend problemet.
Vis at du er glad for, at barnet kom til dig, at du tror på barnet, og at det ikke er barnets skyld.
Forvis dig om, at barnet ikke tror på de ting, det bliver mobbet med.
Vis barnet, at du er der til at hjælpe, og at du forstår.

3.  Få overblik over situationen.
Hvad er der sket, hvordan, hvor ofte, hvem, hvad føler barnet etc.
Tal med barnet, lyt til barnet, tal med andre relevante personer for at danne et overblik over situationen.

4.  Inddrag barnet i løsningen Lad barnet komme med løsningsforslag.
Barnet er den, der har den største viden om situationen og personerne, der er inddraget.

5.  Hjælp dit barn med at komme videre Hjælp dit barn med at udtrykke sine følelser - også dets vrede.
Hjælp barnet med så vidt muligt selv at løse problemet - det vil være en sejr på sigt og styrke barnet. MEN
kun hvis det er en sandsynlig løsning. Ellers skal der gribes ind fra de voksnes side. Du kan også styrke dit
barn ved at give dets selvtillid et løft på forskellig vis - via fritidsinteresser for eksempel. Her vil dit barn så
indgå i nye netværk, hvor ingen kender noget til mobningen. Det kan være meget befriende for barnet.

6. Tal evt. med mobbernes forældre.
Afhængig af situationen kan du vurdere at tage en snak med mobberens forældre. Undgå at være
anklagende, men præsenterer problemstillingen sagligt og roligt og læg op til, at du søger efter en løsning -
ikke gengæld.
Kender du ikke mobbernes forældre, eller er jeres relation ikke så udviklet, kan denne kontakt ske via skolen.

7. Kontakt skolen. Tal f.eks. med teamet, eller afdelingens leder

Hvad gør skolen ved mistanke om mobning.
Ved mistanke om mobning kontaktes teamet eller afdelingens leder). Teamet vurderer problemets omfang.
Det vurderes, om der er tale om drilleri eller mobning.
Hvis der er tale om drilleri, afholdes et klassemøde, hvor klassereglerne præciseres eller revideres. Teamet
melder tilbage til de implicerede parter. Er der tale om mobning, orienteres: Forældrene Eleverne, samt den
pædagogiske afdelingsleder.

1. Orienterings- og undersøgelsesfase:
De første dage: Individuelle samtaler med børnene ud fra samtaleskema. Den, der bestemmer mindst, har
klasselæreren samtale med først.
Sted: Et mindre rum, hvor der ikke er andre tilstede.

2. Omvæltningsfase
Efterfølgende dage: Individuel samtale med den mobbede, mobberen/mobberne, medløbere.
Samtalerne foregår i umiddelbar forlængelse af hinanden, så mobber og medløbere ikke har haft mulighed
for at tale sammen.
Herefter klassemøde over emnet:

3. Opfølgningsfase
I den kommende periode: Korte elevsamtaler hver dag i de små klasser.
I de større klasser: Klassemøde to gange om ugen, senere kun fast klassemøde èn gang om ugen.
Der holdes jævnlig kontakt med de implicerede parter.

Den voksne som rollemodel
Det er vigtigt at vise, hvilke værdier og holdninger vi selv har, hvad enten vi er lærere, pædagoger eller forældre. Det er vigtigt, at vi tydeligt og klart tager afstand fra mobning, forfølgelse og intolerance - og
efterlever det i praksis.

Kaspersklubben

KASPERKLUBBEN 

KASPERKLUBBEN er en fantastisk og absolut nødvendige del af helhedstilbuddet, for elever som går I skolens udskolingsafd.

Den har sine fysiske rammer på skolen og den varetages af faste, kendt personale fra klassen. Nogle har glædet sig til at starte i mange måneder, mens andre er lidt mere forbeholdne. Fælles for dem alle er, at det er altafgørende med lyttende forældre, som støtter op om opstarten, tror på de kan klare det, og ved at klubben er udviklende og relationsdannende.

Klubbens formål:

Kasperklubben er udviklende og kompetencegivende på et væld af områder. Her har vi samlet et par af de vigtigste:

  • At skabe et stabilt, robust og socialt netværk de unge imellem og derved modvirke social sårbarhed, isolation og ensomhed.
  • At skabe relationer til de unge med henblik på at fungere som rollemodeller og rådgivere i et komplekst ungeliv.
  • At udvikle elevens specifikke udfordringer i en løsere struktur med lystbetonede aktiviteter. Dette med henblik på at gøre eleven så uddannelsesparat som muligt med afsæt i UPV’ens fokusområder (link til UPV) Der arbejdes med individuelle handleplaner.
  • At udvide de unges horisont hvad angår kultur, bevægelse, krea og madlavning mm. 

Praktisk om klubben:

Hver onsdag kl. 14-20:30 forvandler skolen sig til et inspirerende og lærerigt ungdomsmiljø, hvor vi stiller en masse aktiviteter til rådighed. Vi tager på ture, laver fysiske aktiviteter og kreative projekter. Vi vægter medbestemmelse og søger at udbyde lystbetonede aktiviteter, der motiverer til deltagelse. Vores køkken, drevet af de unge selv, laver hver gang mad til alle i klubben. Vi spiser sammen kl.18, og de unge skiftes til at rydde op efter maden. Efter maden tilbydes flere af aktiviteter. Det kan for eksempel være poker, brætspil, krea, bordtennis, fælles fysisk aktivitet. Der er også plads til, at man bare hænge ud.

Klubovernatning:

Hvert år til foråret tager vi på en overnatning. Vi tager afsted onsdag kl. 14 og er hjemme igen torsdag ca. kl.15. På overnatningen har vi mange sjove aktiviteter og sædvanligvis plejer omdrejningspunktet at være omkring bålet, hvor der bliver spillet musik og hyggesnakket. Vi laver individuelle aftaler med eleverne, om hvem de kunne tænke sig at sove sammen med, og der er altid mulighed for at sove både indenfor eller i telt. 

Klubafslutning:

Skoleåret sluttes på bedste maner af med en klubafslutning. Denne dag har vi et ekstraordinært program. Det kan enten være en fest på skolen eller en stor fællestur ud af huset. Vi tager udgangspunkt i de unges ønsker og finder en aktivitet, hvor alle kan være med på egne præmisser.

Forventninger:

I kan forvente af os: 

  • Vi sørger for faste kendte voksne med indgående kendskab til jeres barn.
  • Vi sørger for aktiviteter som både tager hensyn til og udfordrer jeres barn, på det niveau de er via individuelle handleplaner.
  • Vi arbejder med en øget fællesskabsfølelse, som opfordrer den unge til en øget ansvarlighed over for de fællesskaber han/hun indgår i. Det er oplagt at overføre denne ansvarlighed til andre fællesskaber ud over klubben.
  • Samarbejde i forhold til at de udfordringer, som måtte opstå i og omkring klubben.

Vi forventer af jer:

  • At I bakker op om arbejdet i klubben og stiller krav om deltagelse.
  • At I beder jeres barn fri i kontaktbogen, såfremt jeres barn er forhindret i at komme i klub. 

 

Instruks for medicinering på Kasperskolen

Instruks for medicinering på Kasperskolen

Ballerup kommune har udarbejdet et instruks (12.1.23) for medicinering. Instruksen er udarbejdet på baggrund af en ny lov om patientforsikring. Link til kommunal instruks: KLIK HER:

Nedenstående retningslinje for Kasperskolen er udarbejdet på baggrund af dette og skal sikre at medicin på skolen bliver håndteret på en forsvarlig og tryg måde for såvel elever og for personalet. 

Pædagogisk leder er ansvarlig for at informere om nedenstående instrukser.

Medicinhåndtering på Kasperskolen

Når en elev får ordineret medicin, skal forældrene aflevere et opdateret medicinkort, med beskrivelse af præparat, navn, dosis og tidspunkt for indtagelse. Medicinkortet hentes på FMK-online.dk (Fælles Medicin Kort) eller Sundhed.dk. Medicinkort, kopi af recept eller anden dokumentation skal afleveres på skolen. Hvis medicinordineringen ændres, skal forældrene aflevere et opdateret medicinkort til skolen.
Barnets kontaktpersonen sørger for, at dokumentet scannes og opbevares i elevmappen samt i medicinmappen, som står i et aflåst skab i klassens lokale.

Blanket til skriftlig instruks findes i ovenstående link og blanketten opbevares samme sted som medicinmappen osv. 

Forældrene orienteres om medicinhåndtering ved elevens indskrivning via Velkomstfolderen. 

Håndtering af medicin

Hvis der er behov for at en elev får medicin i skoletiden får forældrene udleveret 2 medicin-doseringsæsker fra skolens kontor, hvor barnets navn og fødselsdag står anført. Æskerne skal indeholde elevens medicin til alle 5 dage i 2 uger.

Æskerne opbevares i et aflåst skab i klassens lokale. Klassens personale sørger for at eleven får taget sin medicin.

Modtagelse af medicin:

Forældrene har ansvaret for at dosere barnets medicin korrekt i doseringsæsker til alle fem dage.
Mandag morgen sender forældrene medicinæsken i elevens taske til modtagelse på skolen.

Fredag eftermiddag sender personalet den tomme doseringsæske med hjem i elevens taske.

Opbevaring af medicin: 

Æskerne opbevares i et aflåst skab i klassens lokale.

Udlevering af medicin:
Personalet udleverer medicin til barnet på aftalt tidspunkt, registrerer udlevering og observerer indtagelse. Hvis medicinen ikke indtages, orienteres forældrene.

Bortskaffelse af medicin:
Overskydende medicin tilbagesendes til forældrene. Ved sommerferien tilbagesendes al medicin.

 

Opstår en akut livstruende situation, er det - upåagtet disse retningslinjer - påkrævet enhver at handle og denne hjælp sidestilles med førstehjælp.